Gør din gnavne teenager til en gave
Med store børn vil du ofte komme til kort. Fortvivl ej. At være forældre til en teenager kan tage pippet fra enhver. Ind på sit værelse trisser et sødt og elskeligt barn, ud tumler en forvirret og forvokset lemmedasker, provokerende fuld af sig selv. At blive voksen er et drama på liv og død, og vi forældre ved det godt, for vi har selv prøvet det og kan stadig huske, hvordan vokseværket river og slider i kroppen, og hormonerne pumper rundt uden kontrol. Oveni er det i teenageårene vi finpudser personlighed ved at genspille den tidlige barndoms karakterdannende temaer. Klodset selvstændighedskamp Alligevel bliver vi overrumplede over voldsomheden, når vores børn tager hul på denne heroiske og klodsede selvstændighedskamp. Hvis du har store børn, har du stensikkert prøvet at komme helt til kort, at afmagt, vrede, sorg og bekymring fylder dig i en pærevælling. Du har sikkert også i den slags situationer handlet efter impulser, du ikke er stolt af, men som kommer dybt nede fra maven. Mere end én gang har jeg skreget ” Du …